onsdag den 4. april 2018

Tyskland tur-retur

Efter at have ventet og ventet og ventet og checket Bette bag i, den ene dag efter den anden de første 12 dage i marts, kom de endelig - de første par dråber blod.  12 dage forsinket.
Hun har ellers været rimelig stabil med sine løbetider de sidste par år. Ikke så meget slinger i valsen med hende.
Men åbenbart har den sibiriske dybfryser, der har lagt en solid dæmper på ethvert lille forsagt pip om forår,  ikke kun indflydelse på vejret, men er også i stand til at forrykke tævers løbetider, sagde vores dygtige dyrlæge Nina, der har forstand på den slags.

Så lærte man det.

Men i hvert fald resulterede disse bloddråber i tre ture til Ølby Dyrehospital for at få checket progesterontallet, så vi mere præcist vidste, hvornår vi så skulle drage sydpå med Bette under armen.

Det blev til, at vi den 22. marts drog ned til Rødby-Puttgarden og videre ned ad den tyske autobahn i retning mod Bremen og  Dörverden, hvor en hed og lækker hanhund, ved navn Mickey ventede.

Mickey gjorde, hvad han skulle - vi drog nordpå igen - og nu venter vi så atter engang. Denne gang på at der skal gå ca 28 dage, så vi kan få Bette scannet for at se, om der skulle være små pupsier i hende.

Vi håber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar