fredag den 1. december 2017

Det går forrygende


Sidste weekend var vi i Billund på årets sidste udstilling i Dansk terrier Klub. Vi havde Clara og Dot med. Det er i sig selv lidt af en udfordring, for Dot er i det man kalder for spøgelsesperioden, hvor alt er farligt, så det er ikke altid nemt. Og for at det ikke skal være løgn, besluttede både hun og Clara at komme i løbetid på samme tid.

Så Dot var, om muligt endnu mere umulig, men fik alligevel særdeles lovende begge dage.

Clara var diametral modsat og struttede af næsten for meget selvtillid, så hun skulle dæmpes ned. Men det gav alligevel pote i en placering om lørdagen som 2.bedste tæve og certifikat - det femte i 2017.
Hun er endnu ikke fyldt 2 år, så hun kan nå at modtage flere endnu inden hun forhåbentligvis får det sidste og afgørende cert og bliver dansk champion.

Lørdag eftermiddag synes vi, at hundene trængte til at opleve lidt nyt, så vi tog vest på til Vejers strand. Det var bølger og skum men forbavsende vindstille.
Fantastisk oplevelse.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar