fredag den 11. maj 2018

God fødselsdagsgave


Det lykkedes søreme. Clara har samlet 10 certifikater sammen i løbet af 2017 og første halvdel af 18. FCI reglerne siger, at en hund ikke kan blive champion før den har opnået sit tredie og sidste cert når den fylder 2 år, så vi har egentlig bare gået og ventet på den 10. maj 2018.

Den kom og vi pakkede hund, telt og resten af grejet sammen i autokøretøjet og drog til det jyske sydland kl. 6 om morgen. Det eneste gode ved det tidspunkt er, at der heldigvis ikke er ret meget trafik på vejen, så vi trillede uden det store besvær over diverse broer, før vi landede på en græsmark i Stepping ved Christiansfeldt

Det var varmt og det var en meget lang dag, der heldigvis endte med en placering som bedste parsontæve og et stk certifikat, og dermed en titel af Dansk Champion i hus.


Så Clara kan nu kalde sig DKch. DTKV 2018, Klbjch, DTKV2017, Klbjubjv 2017 First Mate's P R Clara.
Vi nøjes bare med Clara.





søndag den 6. maj 2018

Hårlev

Vores Clara klarede sig rigtigt godt på DTK udstillingen i Hårlev.

Om lørdagen blev hun bedste parson tæve og vandt sit 9. certifikat. og om søndagen blev hun bedste parson, vandt sit 10. certifikat og blev DTK Vinder 2018.

Nu venter vi bare på, at hun skal fylde to år, så hun kan få sit sidste og afgørende certifikat, og dermed blive dansk champion.

Til venstre Buller, der blev Bedst i modsat køn, og til højre Clara, der blev bedste parson

mandag den 30. april 2018



DK champion, Klub champion osv First Mate's P R Babette venter hvalpe med international champion Rednock Myown Point Of View.





mandag den 16. april 2018

Vi skal have hvalpe

Dejlige Mickey har gjort sin pligt og gjort det godt. Bette var forbi Ølby Dyrehospital i dag sammen med Frede, og der var sandelig 5 små bobler i hende. De skulle gerne resultere i 5 små hvalpe den 24. maj.

Se Mickeys side her: http://www.rednock.com/port/ch-rednock-myown-point-of-view/


Sådan ser de ud - de små bobler, 25 dage gamle.


tirsdag den 10. april 2018

Lidt pral

 Ja, jeg ved det - det er ren pral. Men vi var altså en smuttur til Billund med de to unge madammer Clara og Dot.
Den første dag fik de begge excellent, hvilket, alt taget i betragtning, var heldigt. Dommeren var absolut ikke i gavehumør.

Men næste dag artede det hele sig noget bedre. Først fik vores Dot excellent med juniorklub certifikat og DKK junior certifikat, kun 10 måneder gammel og lige kommet i juniorklassen. Bagefter blev Clara bedste tæve i åben klasse og så snuppede hun pladsen som bedste tæve med certifikat.

Det blev til det 8. certifikat i rækken inden hun er blevet to år og forhåbentligvis får sit sidste og afgørende certifikat, så hun kan kalde sig dansk champion. Vi har aldrig haft en hund, der har formået at samle certifikater i bunke som hende. Ikke engang hendes mor Bette (DTK JuniorVinder 2014, DTK Junior klubChampion, DKCh, KlbCh. First Mate's P R Babette, Årets DTK racevinder nr 3 2014.Årets DTK racevinder 2015) .der ellers også har gjort det godt i udstillingsringen.

Men ud over dette, blev vores unge Dot (First Mate's P R Double Dot) 3. bedste tæve, hvilket vi bestemt ikke havde regnet med, da hun er så ung som hun er.

Så kennel First Mate's satte sig på både 1. pladsen og 3. pladsen i kampen om bedste tæve.

Vi er glade. Og ret så stolte.

onsdag den 4. april 2018

Tyskland tur-retur

Efter at have ventet og ventet og ventet og checket Bette bag i, den ene dag efter den anden de første 12 dage i marts, kom de endelig - de første par dråber blod.  12 dage forsinket.
Hun har ellers været rimelig stabil med sine løbetider de sidste par år. Ikke så meget slinger i valsen med hende.
Men åbenbart har den sibiriske dybfryser, der har lagt en solid dæmper på ethvert lille forsagt pip om forår,  ikke kun indflydelse på vejret, men er også i stand til at forrykke tævers løbetider, sagde vores dygtige dyrlæge Nina, der har forstand på den slags.

Så lærte man det.

Men i hvert fald resulterede disse bloddråber i tre ture til Ølby Dyrehospital for at få checket progesterontallet, så vi mere præcist vidste, hvornår vi så skulle drage sydpå med Bette under armen.

Det blev til, at vi den 22. marts drog ned til Rødby-Puttgarden og videre ned ad den tyske autobahn i retning mod Bremen og  Dörverden, hvor en hed og lækker hanhund, ved navn Mickey ventede.

Mickey gjorde, hvad han skulle - vi drog nordpå igen - og nu venter vi så atter engang. Denne gang på at der skal gå ca 28 dage, så vi kan få Bette scannet for at se, om der skulle være små pupsier i hende.

Vi håber.

fredag den 9. marts 2018

Og året starter godt



Vi lægger ud med 2 gange Bedst i Racen på Dansk Terrier Klubs udstilling i Hårlev. Dommerne var henholdsvis Walter Jungblut og Theo van der Horst og der blev absolut ikke delt ud af noget. Så at vores Clara gik hen og blev BIR begge dage og fik certifikat begge dage, gjorde os bare endnu mere stolte og glade.


Så nu har Klbjch, DTK vinder 2017, Klbjubjv 2017 First Mate's P R Clara 7 certifikater og hun er stadig ikke fyldt to år.


Bortset fra det, så venter vi spændt og utålmodigt på, at Bette skal komme i løbetid. Hun er begyndt at glo mistroisk på os, hver gang vi nærmer os, fordi vi lige skal checke hende bagi for de første par bloddråber.


Det nærmer sig.

lørdag den 13. januar 2018

Godt Nytår

Året 2017 sluttede i fin stil for kennel First Mate's.
First Mate's P R Clara endte i fin stil med at blive årets parson russell terrier nr 3 i Dansk Terrier Klub.

Nu starter et nyt udstillingsår og vi håber på, at vi i løbet af året får en ny dansk champion, når Clara fylder to år og forhåbentligvis får sit sidste og afgørende certifikat.



Kunsten at spise sin mad.


Jeg ved ikke rigtigt med mine hunde. Normale er de altså ikke.

Tag nu f.eks den simple handling at spise sin mad – åbenbart en simpel handling, der kan varieres på mange måder, når man er hund.

Vi har i en længere periode kørt med fri fodring, hvilket betyder, at de konstant har adgang til 3-4 fyldte foderskåle 24/7.  Det er der flere fordele i – hvis man altså ikke er indehaver af en hund i f.eks retrievergruppen, eller andre racer med foderstøvsugningsgenet.  For os betyder det, at der bare skal holdes øje med, hvornår en skål er ved at være tom, og for hundene har det betydet, at der ikke er kamp om at få slugt sin mad hurtigst muligt, så de andre ikke når at få noget fra ens egen skål.  Det har givet ro omkring foderet. Særligt efter at de fandt ud af, at man ikke behøver at vogte på foderet, for der er mad hele tiden.

Vores største nervøsitet omkring fri fodring har også vist sig at være ubegrundet. Nemlig at de ville overspise. Det gør de ikke.

Og det har betydet, at de spiser på de underligste tidspunkter. F.eks kl. 2 om natten. Det sker faktisk ret tit. Så der må åbenbart være et behov for lige at få lidt mad inden man dapper ind i seng igen.
Og nu kommer det spøjse: Vi kan alene på lyden af den spisende hund høre, hvem der spiser.

Tag nu f.eks gamle Bindie – matriark, mor og mormor til de andre hunde i flokken. Hun spiser konsekvent foderet helt ude i siden af skålen, og hun gør det med et elegant lille svip med tungen, så foderkuglen smutter ind i en pænt lukket mund. Ikke noget smaskeri eller anden højlydt spisen her. Så hører man en lille puslen omkring madskålen, er det hende.

JoJo er den koncentrerede spiser. Starter fra en ende af og spiser støt og stabilt til han er mæt. Ingen slinger i valsen.

Hans bror Bogart derimod er en helt anden snak. Han smasker og knaser højlydt sin mad med højt løftet hoved, mens han ser meget tilfreds ud.  Han elsker sin mad. Virkelig elsker. Han har også den vane, at han kan finde på at fylde munden med mad som en anden hamster, og så gå ind i et andet rum, for der at spytte det ud, for så – igen højlydt – at knase det i sig. 

Og så er der Bette. Jeg ved ikke helt, hvad Bette har gang i, men det nyeste nummer går ud på, at hun med sin pote puffer en foderkugle ud på gulvet, hvorefter hun spiser den. Og sådan bliver hun ved til hun ikke gider spise mere. Total kattestyle. Hun elsker også varme, så den er nok god nok, det med kat.

Clara har ikke tid – hun er i øvrigt teenager - så det er noget med at snuppe en bid mad mens man lige kommer forbi skålene, og så ellers videre.
Og da Dot gør alt, hvad storesøster Clara gør, så kloner hun også Claras spisemønster.

Så der er gået sport i, at gætte hvem der nu står ude i køkkenet og spiser.


Anne W. Rasmussen

fredag den 1. december 2017

Det går forrygende


Sidste weekend var vi i Billund på årets sidste udstilling i Dansk terrier Klub. Vi havde Clara og Dot med. Det er i sig selv lidt af en udfordring, for Dot er i det man kalder for spøgelsesperioden, hvor alt er farligt, så det er ikke altid nemt. Og for at det ikke skal være løgn, besluttede både hun og Clara at komme i løbetid på samme tid.

Så Dot var, om muligt endnu mere umulig, men fik alligevel særdeles lovende begge dage.

Clara var diametral modsat og struttede af næsten for meget selvtillid, så hun skulle dæmpes ned. Men det gav alligevel pote i en placering om lørdagen som 2.bedste tæve og certifikat - det femte i 2017.
Hun er endnu ikke fyldt 2 år, så hun kan nå at modtage flere endnu inden hun forhåbentligvis får det sidste og afgørende cert og bliver dansk champion.

Lørdag eftermiddag synes vi, at hundene trængte til at opleve lidt nyt, så vi tog vest på til Vejers strand. Det var bølger og skum men forbavsende vindstille.
Fantastisk oplevelse.






lørdag den 28. oktober 2017

To søstre.

To søstre, der elsker hinanden.
Fra venstre lillesøster Dot - til højre storesøster Clara. Der er præcist et års forskel på dem, for Clara blev født 10.maj 2016 og Dot 10. maj 2017.
De to er blevet uadskillelige og bruger utrolig meget tid på at lege med hinanden.


søndag den 15. oktober 2017

Hobro 15. okt.2017

I dag fik Clara endnu et certifikat til samlingen, der nu tæller 4 stks. Hun er stadig i juniorklassen, så det er ret flot af så ung en hund.

Hun blev samtidig Bedst i modsat køn (BIM), så jeg er glad.


torsdag den 14. september 2017

Lille søde Dobby

Dobby er, som den sidste af drengene, rejst hjemmefra. Så her er lidt tomt og lidt stille. Også for Dot, der heldigvis har storesøster Clara at lege med.

Et lidt uskarp foto af Dot på terrassen. Bortset fra, at alt består af lange ben lige nu, så tegner hun til at blive rimelig pæn.







De elsker at være ude på badeværelset, hvor de ofte ligger tæt sammen i en stor klump.
Fra venstre er det Bogart med det sorte på hovedet, Dot, Clara, Dobby og til sidst Bette.




tirsdag den 8. august 2017

Sådan kan en klbch, dkch, klbjch, DTKV2014,årets parson DTK også se ud.

Vi er ved at få lagt fliser i haven - mere nøjagtig skal der lægges 155 m2 havefliser foran terrassen. Det betyder, at der er blevet kørt jord ud og 10m3 grus ind med en traktor/gravemaskine i min stakkels have, der ligner en pløjemark med dybe traktorspor, hvor den har kørt.
Og da vejret er almindelig standard dansk sommer med en god del regn, regn og regn, så er der blevet dannet en dejlig masse regulær pløre og mudderhuller.

Det har Bette opdaget.



Bette i sit mudderhul. Bogart holder sig klogeligt inde på græsset.






I mangel af mudderhuller kan en sjat vand i bunden af trillebøren bruges til at sjaske i.










søndag den 23. juli 2017

Siden sidst




Siden sidst er der sket en del. Diesel og Dylan er rejst hjemmefra, og har efterladt to store tomme huller i flokken og familien. Det er altid dybt vemodigt når det sker, for selv om det er små hvalpe, så fylder de alligevel enormt meget i ens bevidsthed.

Men de er flyttet til to nye gode hjem.

Ud over det, har vi være afsted til Svendborg med Clara og hjembringer et stk Klubjubilæumsjuniorvinder 2017, hvilket blandt andet indebærer en enorm stor rosette til samlingen.

Nu skal vi så bare have fundet et nyt hjem til lille Dobby. Egentlig havde vi (læs: jeg) besluttet at vi skulle beholde ham fordi han stille og roligt er gået hen og blevet en rimelig pæn lille knægt, men da vi har andre hanhunde i flokken, er det ikke så smart at beholde ham.

Så Dobbydreng søger en ny familie, der vil forkæle ham, som han er vant til hjemmefra. Dobby er både vaccineret, chippet og har mødt andre hunde, en masse mennesker, og har besøgt storstaden Næstved.




Dobby, 10 uger





Dobby solbader sammen med mig
Julie og Dobby




Dobby og Dot leger










onsdag den 5. juli 2017

8 uger

I dag blev de små 8 uger gamle - og så nærmer den tid sig, hvor de skal rejse hjemmefra. Jeg tror aldrig, at man vænner sig til det fordi selv en lillebitte hvalp efterlader et stort tomt hul, hvor den plejer at være i flokken.
Men man trøster sig med, at de små rejser ud til en ny og god familie, der vil elske dem lige så meget som vi gør.

Men ellers har dagen budt på en tur ind til Næstved Torv, hvor jeg fik snuppet et par billeder af Frede, Lui og Diesel.
Skulpturen bagved de tre, hedder Slattenpatten.





Vel hjemme igen og ude på en lille aftentur til baghaven.

Diesel

Lille søde Lui

Tilføj billedtekst


Diesel i hælene på Bogart




Julie hygger sig med lille Dobby




Det er jo en sovesofa - altså er den til at sove på.



lørdag den 1. juli 2017

Flere nyheder


 Hvalpene har oplevet en hel del siden sidst. De har været på Næstved Torvemarked, ude ved Karrebæksminde og til ringtræningsafslutning i kreds 5 på Ålestokvej i Næstved.

På mandag skal de vaccineres og chippes, så de er rejseklar fra på onsdag. Det bliver godt for dem at rejse hjemmefra, for det er nu, at de skal ud for alvor og lære om livet udenfor vores adresse.

Gitte Thornsen fra Dansk Terrier Klub Kreds 5 har venligt sendt fotos til os fra afslutningen.


Frede og hvalpene



Der hilses på mennesker og andre hunde.
Til sidst blev man træt af alle de mange indtryk



Hjemme igen
Flokken på tur
Diesel og Dot




Diesel og Dot


Dylan/Lui og mormor Bindie


Tilføj billedtekst






























Og så er man træt - heldigvis er onkel JoJo en god hovedpude.




lørdag den 17. juni 2017

Hvalpene i haven

I dag var de med ude for at fodre fuglene for første gang. I menneskeskridt er det ikke de store sager men for en lille hvalp er det stort. Og verden er enorm når man er så lille. Men det tog de i stiv arm.

Dylan, storesøster Clara og Diesel bagved.




Fine lille Dot

Dylan 
Om eftermiddagen tog lille søde Dobby og jeg en halv time på solsengen.





søndag den 11. juni 2017

Clara

Midt i al hvalpesnakken har vi helt glemt at fortælle, at Clara er blevet både Juniorklubchampion og DTK junior Vinder 2017. Det blev hun i Billund i april.  Ud over det, har hun allerede 2 "voksen"certifikater, så nu skal hun bare blive to år, og have det sidste cert. så er hun dansk champion.






Terrier kommer af det latinske ord Terra, der betyder jord - og Clara lever fint op til racens navn. 
Jeg er ikke helt klar over, hvad hun har haft gang i. 







tirsdag den 6. juni 2017

4 uger gammel

Og verden bliver større og større for hver dag der går. De er begyndt at bevæge sig udenfor hvalpekassens trygge rammer og er også begyndt at kontakte de store hunde i flokken.

Vi er begyndt at supplere Bettes mælk med lidt hvalpemælk moset sammen med lidt hvalpedåsemad. Den ide har de fanget lige fra første dag.

Dylan hilser på storesøster Clara

Diesel

Diesel

Diesel

Dobby

Dobby

Dot

Dot

Dylan

Dylan


Og da vi så var færdige med at tage fotos af hvalpene og vendte ryggen til trimmebordet et øjeblik, skete der dette.
Bogart og Bette har erobret trimmebordet og JoJo vil forfærdelig gerne der op.